Sælsafari til Galgerev

Hundredvis af sæler kan opleves ved lavvande ved Galgerevet syd for Fanø. Et godt tidspunkt er juni og juli, når hunnerne føder unger, men også resten af året er det en stor oplevelse, at se de spættede sæler sole sig på sandbanken.

Tag kun på sælsafari i roligt vejr med god sigtbarhed. Start gåturen ca. 1 time før lavvande.

Parker ved stranden ud for Sønderho, og forvent ca. en halv times gåtur sydpå - gennem vandpytter - mod Galge Dyb. Her vil du normalt opleve 200-700 sæler på sandbanken ca. 100 meter væk på den anden side af Galge Dyb.

visitfanoe.dk/da/natur/saeler/