Domestic

Domestic gør sig i finere nordisk madlavning og ligger i en baggård i Mejlgade. De går op i lokale råvarer, dyrevelfærd og bæredygtighed, og får forsyninger fra omkringliggende gårde til maden, der sender en kærlig tanke til Noma. Du kan vælge mellem fire eller otte retter med vin- eller juicemenu. Måltidet indledes med en perlerække af appetitvækkere, og hvis du har plads til mere end en enkelt dessert, frister kategorien ’Sødt’ med brunede kartofler, brunsviger, skumfiduser, dehydreret pære og issandwich.

restaurantdomestic.dk